Afua
Deltager i Miss Africa Danmark 2008
AFUA ved at hendes dansk-afrikanske baggrund på en positiv måde har været med til at gøre hende til den hun er i dag: ”Jeg er glad for, at jeg selvom jeg bor i Danmark, har tæt kontakt med min familie i Ghana. Jeg har boet i Ghana, da jeg var lille og har siden været der flere gange.” Det er ikke længe siden at Afua kom hjem fra et længere ophold i Ghana, hvor hun var i praktik i en organisation, der beskæftigede sig med udviklingsarbejde.
26-årige Afua er i gang med Antropologi studiet på Københavns Universitet. Hun synes hun har fundet en uddannelse der passer godt til sin personlighed: ”jeg har lyst til at undersøge og forstå andres verdener. Jeg har lyst til at hjælpe hvor der er brug for det og ikke mindst har jeg lyst til at rejse.”
Hun prøver også at kombinere studiet med sin store interesse for at lave dokumentarfilm: ”Jeg er meget observerende, hvilket jeg gør brug af, når jeg filmer og jeg har netop lavet en slags antropologisk dokumentarfilm, da jeg var i Ghana.” Det var hendes første dokumentarfilm, men der er ikke noget der tyder på at det bliver den sidste.
Musikken, især afrikansk musik, gør Afua glad. Hun har sunget i et afrikansk band og i et kirkekor. Når der er tid til det nyder hun en tur i teatret, meget gerne for at høre opera. De forskellige kunstneriske udfoldelser hjælper Afua til at fordybe sig. ”Det kommer også til udtryk når jeg tegner. Det er sjov at tegne portrætter, da det altid lærer mig noget om den person der sidder overfor mig.”

