Nifa - Miss Africa Danmark 2007Hanifa

Deltager i Miss Africa Danmark 2008

HANIFA eller Nifa, som vennerne kalder hende, er 23 år og arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue i Vedbæk.

Hun har boet i Danmark de sidste 15 år, men sætter stor pris på de værdier og normer som hun har med sig fra sine afrikanske rødder: ”Jeg er en meget glad og udadvendt pige, som er tolerant overfor mine omgivelser. Jeg elsker at møde nye mennesker og udfordringer.”

Det meste af fritiden bruger Hanifa på dans, som er hendes helt store passion. Hun er meget aktiv og energien stråler ud af hende: ”I dansen er der både plads til kreativitet og min sprudlende personlighed. Dans og musik er simpelthen livsglæde for mig.”

Lidt længere ude i fremtiden kunne Hanifa godt tænke sig at arbejde med marketing indenfor modebranchen eller fortsætte med dansen som koreograf.