
Crew 2008
Maria Thandie Stensgaard
Projektleder og arrangør
Jacob Crawfurd
Medarrangør, web, presse
Felex Mose
Idémager og medarrangør
Mia Sylvester
Koreografi og show
Lea Holst Jensen
Koreografi og show
Botelle Carlsen
Styling og design
Stine Dahl
Styling og design
Tine Marie Balck Sørensen
Coaching
Hannebritt Abrahamsen
Fundraising/sponsorer
Nassra Rashaad
Kasserer
Mercy Mangara
Koordinator/assistent
Stor tak til:
Mariama, Charline, Aidah, Jeppe, Nana, Lisa, Yadi, Anja, Buholo, Benjamin, Elizabeth, Jeff, Janus, det gode hold fra Red Barnet og alle andre frivillige der arbejdede hårdt hele den lange 14. juni.
Særlig tak til det fornemme hold af teknikere og medarbejdere fra Vega + Seelite.
Miss Africa Danmark 2008
14. juni 2008 blev Catherine Gathoni kåret som Miss Africa Danmark ved et flot show i Vega.
herunder kan du se mere om sidste års show, finalisterne og følge med i de efterfølgende aktiviteter.
Mød Catherine, Miss Africa Danmark 2008
Et år er gået og mit år som Miss Afrika Denmark 2008 er omme. Hvad har jeg at sige? Lad mig fortælle hvad projektet har betydet for mig.
Miss Afrika har for mig været et projekt der omfavner mangfoldighedskonceptet, og vi der deltog, for mit vedkommende i 2008, og jer der støttede os, er tilsammen et bevis på, at der ikke kun findes én form for integration. Jeg holder fast på min bemærkning om at ”vi tilsammen er med til at skabe et nyt Danmark, et nyt fællesskab hvor min splittede identitet er accepteret og trives”, og for det vil jeg sige endnu engang TAK.
Som allerede antydet, har jeg personligt lært meget via mit arbejde med projektet. Er hverken blevet mere afrikaner eller dansker :). Men rettere fundet roen til at være mig selv, den samme ro, jeg har forsøgt at udbrede. Herudover, har jeg deltaget i andre projekter i forbindelse med emner omkring Afrika bl.a. Hopenow og nu Salaam film festivalen. Jeg har mødt en masse inspirerende mennesker og generelt haft et fantastisk år med masser af gode, til tider, meget udfordrende oplevelser.
Det har ikke altid været nemt at være en central figur i årets løb, og vel har det været svært at være repræsentant for Afrika i Danmark. Et kontinent fuld af mangfoldighed i uanede størrelser. Ikke for at nævne den diversitet som er i det afrikanske miljø her i Danmark, og det faktum, at alle os fra Miss Afrika har en væsentlig tilknytning til Danmark.
Mit største argument har været, at vi kan og har ret til, at kalde os selv danskere, og samtidigt promovere vores afrikanske identitet. selv jeg som ikke født her. Jeg er i dag stærkere i troen på at dette er muligt. Ikke alene har jeg mødt mange afrikanere som støtter dette, men også danskere som repræsenterede de værdier, som nogen af os vil kalde for værende "afrikanske’", bedre end jeg. Disse mennesker anser jeg på nogle områder for værende mere afrikanske end jeg selv er.
Vigtigt er, at huske, at det ikke er en konkurrerence om hvem der kan kalde sig mest afrikansk eller dansk. Lad os hellere være inkluderende.
Tak for opbakningen til dette fælles projekt.
Catherine Gathoni
Sept. 2009

