
Betty
Deltager i Miss Africa Danmark 2009
Betty er født i Ndola i Zambia for 21 år siden, men har boet i Danmark siden hun var 2 år gammel. Hun bor i København, hvor hun læser engelsk og kommunikation på CBS på 4. semester: ”Som lille ville jeg gerne være direktør, men jeg har også altid elsket musik. Min fremtidsplan er at læse Management of Creative Business Processes på min kandidat. Det kan forhåbentlig forene min kærlighed til musik med business.”
Når arbejdet med studiet er overstået tilbringer Betty sin fritid med venner, sangundervisning og hun elsker at dyrke motion. Hun interesserer sig også meget for kunst, mode og arkitektur.
Betty rejser jævnligt på besøg hos familien og to halvsøskende i Zambia: ”De første gange jeg var i Zambia insisterede min mor på at jeg skulle bo hos min farbror, for at få et indblik i deres hverdag. Det har jeg siden da haft rigtig meget glæde af og det har uden tvivl givet mig en større forståelse af den zambianske kultur. Det har gennem årene selvfølgelig også ført til nogle diskussioner om, hvordan forholdende i Afrika generelt kan forbedres.”
Betty har altid haft lyst til at beskæftige sig med Afrika på et eller andet plan -men især for at bidrage til at gøre Afrika til et innovativt kontinent: ”Min mor opfordrer mig jævnligt til at huske Afrika og gøre en indsats. Ligesom hende, har jeg et håb om, at det går op for omverdenen at Afrika er et kontinent med masser af muligheder.”


