
Nabila
Deltager i Miss Africa Danmark 2007
Nabila er født i Somalias hovedstad Mogadishu 22 år siden og hvis man går en hel del generationer længere tilbage var hendes forfædre handelsmænd fra Yemen der bosatte sig i landet. Allerede som 2-årig måtte Nabila dog forlade det afrikanske kontinent med sin familie og har ikke siden haft mulighed for at gense sit land. Som 11-årig kom Nabila til Danmark og er nu i gang med uddannelsen til procesoperatør i Kalundborg. Hun bor nu i København NV, har fået elevplads hos Novo Nordisk og har planer om sidenhen at uddanne sig til ingeniør.
Den travle Nabila læser desuden matematik på aftenskole, er frivillig lektiehjælper og medlem af en række miljø- og hjælpeorganisationer. Fritiden bruges med musik, film og gode bøger og naturligvis med venner og de yngre søskende.

