Legepladsen i Bwobomanam

Overskuddet fra Miss Africa Danmark 2008 blev brugt til at anlægge en legeplads i Uganda. Vinderen, Catherine Cathoni, var æresgæst ved åbningen af legepladsen 9. marts 2009.

Hilsener fra Bwobomanam/Gulu

En personlig beretning fra Miss Afrika Danmark

Efter 24 timer, to forskellige fly, tre forskellige lande og ca. 5 timers bilkørsel fra Kampala (Ugandas hovedstad) står jeg i Bwobomanan, et bynavn jeg har svært ved at udtale, og er ved at åbne legepladen.

En stor gruppe børn klædt i uniform står på rad og række ved vejen og kigger med nysgerrige øjne på mig. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at også jeg engang har båret en uniform næsten magen til i løbet af de otte år jeg gik i skole i Kenya.

Hvad mon de tænker? Gad vide om de forstår konceptet - Miss Afrika Denmark. Mon de overhovedet kender Danmarks placering er på verdenskortet? Jeg tvivler og tænker at det heller ikke er vigtigt at de kender konceptet. Det er gerningen der tæller og de virker glade. Jeg tænker, personen er ikke vigtig i denne sammenhæng. Jeg bliver senere irettesat af en politiker fra omegnen. Han siger ” Personen er vigtig, fordi personen symboliserer gerningen”. Herefter forstår jeg min rolle for dagen. Jeg slapper mere af og indfinder mig rollen som Miss Afrika Danmark.

Hele arrangementet er større end jeg nogensinde kunne have forstillet mig. Bliver taget imod med stor varme, fra både børnene og de familiemedlemmer der er kommet for at overvære begivenheden. Ca. 4 timer går med dans, sang, skuespil der sætter lys på aids problematikken familien imellem, taler og atter igen en masse dans. To kvinder fanger specielt min opmærksomhed fordi de ikke kan lade være med at danse med. Andre råber- de ser ud til at more sig.

Efter afslutningen af en 20 års periode fyldt med krig, frygt, kidnapninger, voldtægter, død mm. er det nu muligt at feste uden at skulle frygte natten, regeringens soldater eller LRA (Lord’s Resistance Army). Det står klart for mig at denne begivenhed er en del af en proces, en kollektiv helbredelsesproces. Jeg smiler.

Åbningen af legepladsen

Så er tiden kommet til at klippe snoren over. Jeg har endnu ikke vænnet mig til al den opmærksomhed, da jeg selv er optaget af gensynet med Afrika. Jeg er lige så nysgerrig omkring dem, som de er omkring min person. Men jeg tager mig sammen og fuldfører min rolle som Miss Africa Danmark. Jeg klipper snoren over og ikke særlig lang tid efter, er jeg blevet ført over til vippen og gyngen. Jeg gynger og får vist børnene at Miss Afrika Danmark også kan lege. Dog lidt svært når hele byens øjne hviler på en. Børnene kan næsten ikke vente for selv at komme til. Jeg hopper af og børnene hopper på gyngerne. 5 børn per gynge. Legens glæde er ses tydeligt på deres ansigter.

Under min tale deler jeg billeder ud fra Miss Afrika showet i Vega og prøver at give dem en forståelse af konceptet. Jeg forklarer at der både er afrikanere og danskere i Danmark som er interesseret i at det går dem godt, og at vi er glade for at kunne bidrage hermed – om det så er i form af en legeplads.

Som jeg går derfra med blandede følelser tænker jeg, at de ikke forstår hvor jeg kommer fra men, at de er glade og taknemmelig for bidraget. Ked af at der ikke er mere Miss Afrika Danmark kan hjælpe med i denne omgang. Glad for at have været med til at skabe så stor en glæde og vide, at legepladsen også vil kunne tiltrække flere børn og få dem til at komme til skolen oftere. Tænk at en legeplads kan have så stor en indflydelse, skabe så megen glæde. Tænk engang.

 

Catherine Gathoni, marts 2009